Man-tor 06.00-16.00
Fre 06.00-14.00

Samletank

Samletank til spildevand ved koloni- eller sommerhuset.

Vi installerer samletank til spildevand

Har du et sommerhus eller kolonihavehus, som ikke er forbundet til offentlig kloak og derfor skal have installeret en samletank til spildevand med hjælp fra en autoriseret kloakmester? Hvis du har et kolonihavehus eller et sommerhus, der har afløb fra køkken og eller toilet. Så er det et lovkrav at afløbet ledes til en samletank. Ønsker du at etablere en samletank, hjælper vi dig naturligvis med alt papirarbejdet, så der styr på tilladelsen, inden vi går i gang. Vi er professionelle og erfarne og kan derfor rådgive og vejlede dig, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Hvordan bliver samletanken installeret?

Når vi påtager os sagen er forløbet som følger:
Der afholdes møde i din have, hvor vi får talt om ønsker, krav og forventninger til opgaven, arbejdets art og udførelse.
Skal der fx. etableres et nyt badeværelse, eller skal der etableres rørføring til eksisterende afløb?

Hvis du skal i gang med et nybyggeri eller en renovering af dit køkken eller toilet, klarer vi også den indvendige kloakering.

Autorisationsloven

I forhold til autorisationsloven er der en række krav der skal overholdes: Tanken skal ligge mindst 2 meter fra vej og naboskel og 5 meter fra huset (og helst ikke længere væk fra toilettet end 10 meter).
I forhold til autorisationsloven er det et krav at vi som kloakmestervirksomhed leverer alle materialer (tank, rør, grus osv.)

Kommunen

Vi fremstiller en skitse til kommunen, der viser grunden med hus og tankens placering.

Vi udfærdiger en ansøgning der dokumenterer hvilken tank der anvendes.

At tanken er CE mærket og at der er en DOP – Declaration of Performance. Kort sagt dokumentation for tanken og at den er egnet til sort spildevand (spildevand fra wc) samt påviser at der etableres tømningsordning.
Når vi har modtaget tilsagn fra kommunen kan selve arbejdet begyndes. Vi anbefaler en Wavin 3000 L samletank, den har vi god erfaring med og den opfylder godt og vel myndighedskravene.

Det praktiske

For at sætte den tank, graver vi et hul på 3,3 x 3,3 meter i en dybde af 2,5 meter. Det er ikke noget man lige gør med en håndskovl, og der er en vis sandsynlighed for at vi støder på grundvand undervejs.

Grundvand skal pumpes væk. Vi har ekspertisen og vi har det rigtige grej med ud så de udfordringer klarer vi.

Den mængde jord der skal køres væk – hvis det ikke kan placeres et andet sted på grunden, svarer til 2 lastbil containere ~ 35 ton. Det er ikke noget man lige gør på en personbils trailer.

Hvis jorden skal køres væk, er det myndighedskrav, at der foretages en jordprøve – forureningstest. Til det benytter vi firmaet DMR (Dansk Miljø Rådgivning).

Efter endt arbejde, udføres der lovpligtig kvalitetssikring, samt færdigmelding til kommunen.
Det I kan gøre for at fremme arbejdet, er at have en plan klar mht. køkkenafløb, og afløb fra WC med mere.

Sørge for adgangsveje på mindst 1,5 meter i bredden og 2,5 meter i højden – hvis ikke der er en bred låge, kan vi fx. tage et stykke af et hegn, eller en hæk op og sætte det igen, når arbejdet er færdigt.

Endvidere får vi brug for at have en container på 2,5 x 5 meter stående, samt plads til en bunke med 10 m³ stabilgrus.

Hvis du står og skal have installeret en samletank, foregår det ved, at vi sørger for at indhente tilladelse ved kommunen, vi klarer gravearbejdet, vi graver samletanken ned og lægger kloakrørene til kolonihavehuset eller sommerhuset, så du kan bruge dit køkken og eller toilet.

Hvis du skal i gang med et nybyggeri eller en renovering af dit køkken eller toilet, klarer vi også den indvendige kloakering.